Mange års erfaring
Vi har mange års erfaring med udvikling af brætspil og spilkoncepter.
Vi har været med til at udvikle hele eller dele af forskellige quiz-spil, reaktionsspil, ord-spil, fødevare-spil, bilkort-spil, partygames og yoga-spil.
I oktober 2023 havde vi en stand på verdens største brætspilsmesse SPIEL Essen i Tyskland med 193.000 besøgende på fire dage. Her præsenterede vi vores spændende ord-spil Word Gamble, der kan spilles af børn og voksne på lige fod, og som kan spilles på 14 forskellige sprog — endda samtidig! Det var et stort hit, og vi præsenterede derfor spillet på Lærfest’24-messen i Bella Centret i marts 2024, da det udover at være et godt familiespil også er velegnet til undervisningsbrug.
For tiden arbejder vi på et brætspil til fantasy-trilogien “Istårnet” af J. Harris Hatt.
Fra idé til færdigt brætspil!
De seneste år har vi indgået aftaler med to fabrikker, så vi nu kan levere alt fra idé til færdigt brætspil.
Vi har desuden allieret os med talentfulde spildesignere, grafikere og illustratorer for at kunne levere større og stærkere spilkoncepter og produkter, der lever op til kundernes forventninger.
Anvendelsesmuligheder
Brætspil er oplagte til mange formål og aktiviteter, bl.a.:
- Læring: Mange brætspil indeholder elementer af strategi, taktik og problemopløsning, og de kan derfor bidrage til intellektuel stimulering og læring
- Teambuilding: Brætspil kan designes til at fremme samarbejde og kommunikation, hvilket gør dem velegnede til teambuilding-aktiviteter på arbejdspladsen eller i uddannelsesmiljøer
- Gaver og firmagaver: Det er oplagt at give medarbejdere og/eller forretningsforbindelser et brætspil, fx i forbindelse med et jubilæum eller en højtid
- Underholdning: Brætspil er fremragende til underholdning og sjov for familie og venner
Faser i udvikling af brætspil
Vi arbejder med fem faser i forbindelse med udvikling af et brætspil:
- Idé-generering: Kunden kommer med en idé, et tema eller en historie, som vi kan tage udgangspunkt i. Udviklingsteamet kommer nu op med grundkonceptet til et nyt brætspil.
- Design og prototyping: Spillets mekanikker, regler og spilkomponenter udvikles. Undervejs udarbejdes en eller flere prototyper, der testes grundigt for at sikre et godt og balanceret gameplay.
- Spiltest og justeringer: Spillet testes af en gruppe spillere og/eller kundens medarbejdere for at identificere eventuelle problemer, udfordringer eller ubalancer. På baggrund af feedback fra testerne foretages justeringer og iterationer for at forbedre spillet. Til mange spilkoncepter er det muligt at simulere gennemspilning af alle mulige kombinationer af spillet for nemmere at identificere eventuelle ubalancer.
- Grafisk design: Når spillets mekanikker er blevet finjusteret, og spillereglerne er blevet fastlagt, begynder arbejdet med at designe spillepladen, kortene, brikkerne, spilæsken og de øvrige komponenter. Herefter kan spillet gå i produktion.
- Produktion: Vi har aftaler med to fabrikker, der kan producere spillet. Vi vælger den fabrik, der passer bedst til typen af spil, deadlines og det antal spil, der skal produceres.
Vi kan hjælpe jer i enkelte eller alle faser af udviklingen, så vi kommer i mål til tiden og inden for budgettet.
Vi glæder os til at udvikle et brætspil til jer!